DenmarkUnited KingdomGermanySpainFranceItalyHollandFRBelgiumNdl

Makes the world a safer place!

Detaljeret udlægning

PREMARK® systemet er kendetegnet ved at være meget brugervenlig mht. selve installationen.

 

Udlægningen er nem og hurtig og kræver ingen maskiner eller andre avancerede og dyre hjælpemidler – alt man behøver er en gasbrænder og en kost! PREMARK® er udviklet til udlægning på asfalt og overflader med bitumen, men kan også anvendes på andre overflader.

 

Udlægning på asfalt:

  1. Fej underlaget grundigt med en kost eller med trykluft.
  2. Afmærk det sted, hvor PREMARK® skal placeres.
  3. Eventuel fugt fjernes fra vejoverfladen med gasbrænderen.
  4. Placer PREMARK® jf. vedlagte tegning med den glatte side nedad.
  5. Før gasbrænderen frem og tilbage over markeringen med jævne, rolige bevægelser indtil materialet bliver flydende. Installationen er først færdig når samtlige varmeindikatorer i materialets overflade er helt forsvundet.
  6. Anvendes en  JETPACK® specialgasbrænder til udlægningen, kan drop-on materialet på PREMARK® markeringens overside sikre høje initialværdier af retro-refleksion og friktion. Ved anvendelse af en almindelig gasbrænder, bør der efterstrøs med glasperler, friktionsmiddel eller en blanding heraf, mens PREMARK® materialet stadig er flydende.
  7. Efter endt udlægning udføres en kontrol af installationen.

 

Udlægning på beton, sten og gammel asfalt:

  1. På beton, sten og gammel asfalt kræves brug af PREMARK® primer for at opnå optimal vedhæftning. Påfør primeren på vejoverfladen og lad denne tørre grundigt inden PREMARK® placeres. Læs brugsanvisningen på primerens emballage.
  2. Resten af udlægningen forløber som nævnt ovenfor.

 

For en mere detaljeret beskrivelse af korrekt PREMARK® udlægningen, se venligst Udlægningsmanualen, der forefindes i hver pakke med PREMARK®.

 

Udlægningsmanualen kan også ses eller downloades her.


Underlaget rengøres og evt. fugt fjernes. På beton og gammel asfalt påføres primer bagefter.



PREMARK® placeres med den glatte side nedad jævnfør vedtagte tegning.



Opvarm PREMARK® med gasbrænderen i jævne, rolige bevægelser.



Opvarmning fortsættes indtil materialet er flydende og varme-indikatorerne borte.