PREMARK® - præfabrikeret termoplast
Trafiksikkerhed afhænger ikke blot af trafikanternes vilje til at køre forsvarligt, men også af deres muligheder for at gøre det. Her kommer en gennemtænkt - og vedligeholdt - vejmarkering ind i billedet.
Med PREMARK® kan du sikre trafikken uden de store ressourcer. Alt du behøver, er en enkelt mand på stedet, en kost og en gasbrænder: Fej overfladen ren, læg PREMARK® på og fiksér med en gasbrænder, så materialet "smelter sammen" med vejen. Så let er det. Man behøver altså ikke gøre sig de store ressourcemæssige overvejelser, før man vælger at lægge PREMARK®. Men hvad med de meteorologiske overvejelser?
Alle årstider
PREMARK® er den eneste form for vejmarkering, der ikke er afhængig af vejens temperatur, og derfor kan lægges ud på alle årstider. Vejen skal blot være tør, og det kan i reglen hurtigt ordnes med en gasbrænder. Ingen behøver altså vente med at udlægge vejmarkering til 24 timer efter nedbør.
Undgå omfattende afspærringer
Udlæggelsen af PREMARK® kræver heller ikke meget plads. Her er ikke behov for lastbiler og maskiner, blot en kost og en gasbrænder. Derfor kan man undgå omfattende afspærringer, og hvad det medfører af komplikationer for trafikken.
6-8 gange længere holdbarhed end malet vejmarkering
PREMARK® er præfabrikeret termoplast, der smelter sammen med asfalten ved opvarmning. Holdbarheden på PREMARK® er 6-8 gange længere end malet vejmarkering. På grund af den lange holdbarhed er PREMARK® også ideel til stærkt trafikerede områder som fx vejkryds. Materialet er desuden modstandsdygtigt over for både benzin, olie, sne og frost under normale omstændigheder.
Sikkerhed både dag og nat
Glasperlerne i PREMARK® sørger for en optimal retroreflektion. Det er forudsætningen for både sikkerhed og komfort i døgnets mørke timer. Glasperlerne er jævnt fordelt i det knapt 3 mm tykke materiale, og effekten holder derfor gennem hele materialets levetid.
Miljøvenligt
PREMARK® afgiver ikke på noget tidspunkt miljøbelastende stoffer: Hverken ved udlægning, efter udlægning eller ved aftagning. Farvepigmenterne er organiske og fri for både bly og andre tungmetaller. Selve udlægningsmetoden er også forbundet med en høj grad af tryghed. Da PREMARK® blot skal lægges på med en gasbrænder, undgår man fuldstændigt at arbejde med diverse varme kedler.
Standardsymboler og individuelle løsninger
Alle officielt registrerede trafiksymboler og bogstaver indgår i PREMARK® standardprogram. Derudover leverer vi en række individuelle løsninger som logoer, byskilte, piktogrammer og meget andet. Også her klares udlægningen med en kost, en gasbrænder og et minimum af indsats.
Vælg PREMARK® til veje... lufthavne... parkeringspladser... banegårde... skolegårde...