ISO-certificering og kvalitetsarbejde i LKF
ISO-certificeret – og hvad så?
LKF blev i 1992 ISO9002-certificeret og i 2003 certificeret efter ISO 9001:2000 (Certifikat nr. CPN0002370). En væsentlig ændring fra ISO9002 til ISO9001:2000 er, at en stor del af fokus er lagt på at styrke kundens tilfredshed.
Vores certificering omfatter:
Udvikling, produktion og salg af:
Termoplastiske vejmarkeringsmaterialer i form af: præfabrikerede, granulat og blok
Præfabrikerede dekorative markeringer samt taktile markeringer for blinde og svagtseende
Entreprenørarbejde inden for horisontale markeringer.
Salg af produkter inden for trafiksektoren.
Kvalitetsstandarden ISO 9001 har fokus på kerneprocesser som planlægning, indkøb, produktion, slutkontrol og salg, samt uddannelse og træning. Dette betyder, at alle processer er under kontrol, og at ingen afvigelser accepteres uden analyse af årsag, omfang og virkning på det færdige produkt.
Som Deres samarbejdspartner er det vores pligt at stille de allerstørste krav til kvaliteten. Vi sikrer Dem den bedste kvalitet gennem ensartede fremstillingsprocesser og kvalitetskontrol af vores produkter, både på laboratoriet og ude på vejene.
Vores eget laboratorium udvikler til stadighed nye recepturer. Dette sikrer, at vi også fremover kan garantere Dem et højtudviklet produkt. Et produkt der på alle tænkelige måder lever op til Deres forventninger til kvalitet.
Uddrag af LKF´s målsætning vedrørende kvalitet:
Vort kvalitetsstyringssystem skal sikre at vore arbejdsmetoder er veldefinerede og reproducerbare; at vi kan specificere og kontrollere kravene til vore leverandører, dokumentere vore ydelser samt kontrollere vore reklamations- og garantiomkostninger.
Web-baseret kvalitetsstyring:
Implementeringen af et web-baseret kvalitetsstyringssystem er med til at sikre alle i LKF nem adgang til kvalitetsstyringssystemet. Derved sikres, at der altid arbejdes efter gældende dokumentation, med høj og ensartet kvalitet til følge. Den web-baserede afvigelseshåndtering er med til at give nem registrering og adgang til informationer om alle afvigelser, og hvilke tiltag der er gjort for at forhindre gentagelser.
Dette er Deres garanti for et seriøst arbejde på at undgå gentagelser af afvigelser, og deraf følgende fejl.
Endelig er den web-baserede registrering af alle kalibreringer og vedligehold med til at sikre en funktionel og effektiv maskinpark. Dette er igen med til at sikre den ensartede kvalitet, vi tilstræber at levere.